Kapitel 5. Analysemuligheder
Nationalregnskabet giver mulighed for at analysere samfundsøkonomien og sammenligne den med andre landes økonomiske tal. I det følgende gives eksempler på sådanne analysemuligheder.
Afsnit
5.1
Erhvervsstrukturen
Med denne offentliggørelse er til brug for Grønlands nationalregnskab valgt en brancheinddeling med 35 hovedbrancher. Hver af disse er defineret, så den dækker én eller flere brancher på 2-cifret niveau fra de internationalt benyttede klassifikationer ISIC Rev.4 eller NACE Rev.2 på 2-cifret niveau. Når man har valgt at slå flere 2-cifrede brancher sammen, skyldes det, at de pågældende erhverv er svagt repræsenteret i Grønland. I modsætning hertil er fiskeriet opdelt på tre brancher i lyset af den rolle, det indtager i en grønlandsk sammenhæng.
Brancheplaceringen af de enkelte virksomheder foregår i det Danske Erhvervsregister (CVR), der indeholder oplysninger om alle virksomheder (juridiske enheder) med tilhørende driftsenheder (arbejdssteder). Hvert arbejdssted placeres i den branche, hvor det har sin hovedaktivitet. I det produktionsbaserede nationalregnskab er det arbejdsstederne, der fordeles på brancher i overensstemmelse med deres hovedaktiviteter.
Kilderne til oplysninger om de enkelte branchers økonomi kan variere. Således er produktionen i brancherne 0102 til 0303, der dækker landbrug, fangst, jagt og fiskeri, overvejende opstillet ud fra oplysninger om mængder og priser for disse branchers karakteristiske produkter. I øvrigt kan alle slags relevante kilder være benyttet ved beregningerne, men hovedreglen er, at den private del af økonomien er opstillet med udgangspunkt i statistik over virksomhedsregnskaber, mens oplysningerne om den offentlige aktivitet kommer fra regnskaber for Landskassen, kommunerne, Staten og nogle kvasi-offentlige enheder.
Grænsen mellem markedsmæssig virksomhed og ikke-markedsmæssig ”Offentlig forvaltning og service” følger ikke nødvendigvis ejerskabet. Aktiviteter inden for byggematerialeindustri, entreprenørvirksomhed, boligudlejning, transport og lign. er typisk klassificeret som markedsmæssig virksomhed, selv om de pågældende enheder er kommunale eller tilhører Selvstyret, mens enkelte selvstændige enheder, hvis aktiviteter hovedsagelig drives for offentlige penge, er klassificeret som en del af ”Offentlig forvaltning og Service”.
Den centrale primærstatistiske kilde til oplysninger om private virksomheders økonomi er regnskabsstatistikken for selskaber. Selskabsregnskaberne suppleres med indkomstoplysninger for selvstændigt erhvervsdrivende, hvad der medfører en meget høj grad af dækning af den grønlandske økonomi.
Da regnskaber typisk vedrører juridiske enheder, har det i en del tilfælde været nødvendigt at opdele firmaer efter aktiviteter og at brancheplacere de enkelte dele i overensstemmelse hermed. Det gælder f.eks. handels- eller bygge- og anlægsaktiviteter, der optræder i firmaer uden for handels eller bygge- og anlægsbrancherne.
Den største udfordring i den forbindelse har været opdelingen af de største virksomheder inden for fiskeri- og seafood-komplekset. Således har Royal Greenland A/S, som hidtil har været placeret i branche 463810 Engroshandel med fisk og fiskeprodukter, men aktivitetsmæssigt spænder virksomheden over fiskeri, fiskeforarbejdning på fabrikstrawlere og landbaserede anlæg samt engroshandel med fiskeprodukter, der i nationalregnskabet placeres i de tre brancher: 0302 Udenskærs fiskeri, 1000 Fødevareindustri og 4600 Engroshandel.
Ud fra regnskaberne alene er en sådan opdeling vanskelig, når disse aktiviteter er integreret i samme virksomhed. Metoden har derfor været at foretage opsplitningen i forbindelse med opstilling og afstemning af produktbalancerne, hvor det er muligt at skelne mellem ubearbejdede og bearbejdede fisk og at henføre produktionen af forskellige produkter til forskellige brancher. Samtidig opdeles værdiforøgelsen mellem fiskeri, forarbejdningsindustri og engroshandel. Flytningen mellem brancher bliver således årsag til, at man ikke umiddelbart kan genfinde regnskabsstatistikkens tal i nationalregnskabet.
Ved de hovedreviderede beregninger, der blev offentliggjort for første gang i januar 2018, er der i vidt omfang benyttet nye kildedata ved opstillingen af fiskeriets produktion og eksport. I den forbindelse er afgrænsningen mellem fiskeri-, produktions- og handelsaktiviteter ændret noget, hvad der også påvirker den relative størrelse af kompleksets brancher.
Oversigt 9. Erhvervenes produktion 2009-2018
|
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
2017* |
2018* |
|
Løbende priser, mio. kr. |
|||||||||
Produktion i alt ................ |
23.166 |
23.815 |
24.831 |
25.934 |
25.830 |
26.626 |
27.776 |
29.916 |
30.942 |
31.899 |
Fiskeri og fangst ................ |
2.243 |
2.550 |
2.848 |
3.305 |
3.145 |
3.773 |
3.850 |
4.530 |
4.861 |
4.635 |
Råstofudvinding ................ |
372 |
191 |
157 |
308 |
204 |
189 |
283 |
149 |
193 |
197 |
Industri ....................... |
1.499 |
1.496 |
1.757 |
1.975 |
1.808 |
1.729 |
1.810 |
2.174 |
1.712 |
2.392 |
Forsyning og renovation .......... |
846 |
830 |
943 |
1.043 |
1.013 |
1.008 |
1.037 |
1.029 |
1.039 |
987 |
Bygge- og anlægsvirksomhed ...... |
2.375 |
2.748 |
2.775 |
2.857 |
2.626 |
2.429 |
2.915 |
3.272 |
3.594 |
3.590 |
Handel ....................... |
1.921 |
1.877 |
1.850 |
1.789 |
2.034 |
2.266 |
2.474 |
2.652 |
2.740 |
2.775 |
Transport ..................... |
2.451 |
2.542 |
2.733 |
2.696 |
2.611 |
2.718 |
2.746 |
2.925 |
3.142 |
3.350 |
Hoteller og restauranter ........... |
615 |
645 |
642 |
627 |
630 |
577 |
636 |
664 |
703 |
719 |
Post, tele, IT, radio, TV mv. ....... |
1.144 |
1.156 |
1.151 |
1.156 |
1.191 |
1.202 |
1.247 |
1.325 |
1.305 |
1.268 |
Finansiering og forretningsservice ... |
2.763 |
2.797 |
2.839 |
2.935 |
3.008 |
3.040 |
2.962 |
3.075 |
3.170 |
3.222 |
Offentlige og personlige tjenester ... |
6.937 |
6.984 |
7.136 |
7.245 |
7.561 |
7.694 |
7.816 |
8.120 |
8.481 |
8.764 |
|
Kædede værdier (2010-priser), mio. kr. |
|||||||||
Produktion i alt ................ |
23.678 |
23.815 |
23.904 |
24.157 |
23.842 |
24.320 |
24.036 |
25.556 |
25.707 |
26.435 |
Fiskeri og fangst ................ |
2.384 |
2.550 |
2.502 |
2.515 |
2.456 |
2.876 |
2.447 |
2.921 |
2.994 |
2.893 |
Råstofudvinding ................ |
375 |
191 |
152 |
303 |
207 |
189 |
277 |
149 |
195 |
192 |
Industri ....................... |
1.549 |
1.496 |
1.607 |
1.734 |
1.653 |
1.943 |
1.811 |
2.096 |
1.474 |
1.983 |
Forsyning og renovation .......... |
856 |
830 |
896 |
910 |
896 |
928 |
938 |
932 |
994 |
1.129 |
Bygge- og anlægsvirksomhed ...... |
2.405 |
2.748 |
2.712 |
2.752 |
2.488 |
2.242 |
2.626 |
2.902 |
3.161 |
3.075 |
Handel ....................... |
1.873 |
1.877 |
1.815 |
1.866 |
1.831 |
1.801 |
1.791 |
1.869 |
1.889 |
1.903 |
Transport ..................... |
2.479 |
2.542 |
2.703 |
2.610 |
2.485 |
2.508 |
2.463 |
2.602 |
2.660 |
2.865 |
Hoteller og restauranter ........... |
645 |
645 |
621 |
591 |
585 |
528 |
575 |
592 |
617 |
627 |
Post, tele, IT, radio, TV mv. ....... |
1.160 |
1.156 |
1.138 |
1.129 |
1.200 |
1.216 |
1.246 |
1.312 |
1.269 |
1.232 |
Finansiering og forretningsservice ... |
2.839 |
2.797 |
2.771 |
2.769 |
2.778 |
2.734 |
2.616 |
2.675 |
2.718 |
2.708 |
Offentlige og personlige tjenester ... |
7.111 |
6.984 |
6.989 |
6.968 |
7.263 |
7.272 |
7.236 |
7.369 |
7.528 |
7.693 |
|
Årlig real vækst i pct. |
|||||||||
Produktion i alt ................ |
-0,1 |
0,6 |
0,4 |
1,1 |
-1,3 |
2,0 |
-1,2 |
6,3 |
0,6 |
2,8 |
Fiskeri og fangst ................ |
-7,0 |
7,0 |
-1,9 |
0,5 |
-2,4 |
17,1 |
-14,9 |
19,4 |
2,5 |
-3,4 |
Råstofudvinding ................ |
-5,6 |
-49,1 |
-20,5 |
99,7 |
-31,7 |
-8,8 |
47,1 |
-46,4 |
31,3 |
-1,6 |
Industri ....................... |
-19,0 |
-3,4 |
7,4 |
8,0 |
-4,7 |
17,5 |
-6,8 |
15,7 |
-29,7 |
34,6 |
Forsyning og renovation .......... |
0,3 |
-3,0 |
8,0 |
1,6 |
-1,6 |
3,5 |
1,1 |
-0,7 |
6,7 |
13,5 |
Bygge- og anlægsvirksomhed ...... |
1,9 |
14,3 |
-1,3 |
1,5 |
-9,6 |
-9,9 |
17,1 |
10,5 |
8,9 |
-2,7 |
Handel ....................... |
-0,8 |
0,2 |
-3,3 |
2,8 |
-1,9 |
-1,6 |
-0,5 |
4,3 |
1,1 |
0,7 |
Transport ..................... |
-5,7 |
2,6 |
6,3 |
-3,4 |
-4,8 |
0,9 |
-1,8 |
5,6 |
2,2 |
7,7 |
Hoteller og restauranter ........... |
18,9 |
0,0 |
-3,7 |
-4,8 |
-1,0 |
-9,7 |
9,0 |
3,0 |
4,1 |
1,6 |
Post, tele, IT, radio, TV mv. ....... |
4,9 |
-0,3 |
-1,6 |
-0,8 |
6,3 |
1,4 |
2,4 |
5,3 |
-3,3 |
-3,0 |
Finansiering og forretningsservice ... |
4,8 |
-1,5 |
-0,9 |
-0,1 |
0,3 |
-1,6 |
-4,3 |
2,2 |
1,6 |
-0,4 |
Offentlige og personlige tjenester ... |
5,6 |
-1,8 |
0,1 |
-0,3 |
4,2 |
0,1 |
-0,5 |
1,8 |
2,2 |
2,2 |
Bemærk: Oversigten blev rettet d. 15.11.2019
Kilde: http://bank.stat.gl/NRD0318 |
Figur 10 viser erhvervenes produktion som procentandel af den samlede produktion. Erhvervet Offentlige og personlige tjenester er det største erhverv og tegner sig for knap en tredjedel af samfundets produktion. Erhvervet består af produktion af offentlige serviceydelser vedr. administration, sundhed og undervisning mm.
Figur 10. Erhvervenes produktion i pct. af den samlede produktionsværdi
Bemærk: Figuren blev rettet d. 15.11.2019
Fiskeri og fangst samt Industri står tilsammen for 22 pct. af produktionen i 2018. Det skal her bemærkes, at fabriksanlæg, der forarbejder fisk og skaldyr, er placeret under Industri. Det skal ligeledes bemærkes, at store virksomheder med aktiviteter i flere forskellige brancher så vidt muligt er opdelt i de forskellige brancher. F.eks. er en virksomhed som Royal Greenland i perioden 2009-2018 har været placeret i engroshandel i Grønlandske Erhvervs Register, men er i nationalregnskabet opdelt i 3 forskellige brancher, som er Fiskeri og fangst, Industri og Engroshandel.
Produktionen i Råstofudvinding
har i perioden 2009-2018 været beskeden i forhold til de
øvrige etablerede brancher. Til gengæld er investeringerne
i
olie-, gas og mineralefterforskning i samme periode steget
markant til 5.114 mio. kr. i 2011, en stigning som også kan
ses i posten faste bruttoinvesteringer. Investeringer
er dog faldet til 366 mio. kr. i 2018. I nationalregnskabet
antages, at olie-, gas og mineralefterforskningen er
investeringer i forbindelse med en fremtidig grønlandsk
aktivitet. Efterforskning, der udføres af en udenlandsk
virksomhed, er imidlertid import af tjenester, som ikke
medfører grønlandsk produktion. Den udenlandske virksomheds
køb af varer og tjenester i Grønland i forbindelse med
efterforskningen indgår til gengæld i Grønlands eksport.
Oversigt 10 viser erhvervenes bruttoværditilvækst (produktionsværdi minus forbrug i produktion samt køb af varer og tjenester) i løbende og kædede værdier. For perioden 2009-2018 er bruttoværditilvæksten (BVT) størst indenfor Fiskeriet, Bygge- og anlægsvirksomhed, Handel, Transport, Finansiering og forretningsservice samt Offentlige og personlige tjenester.
Oversigt 10. Erhvervenes bruttoværditilvækst
|
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
2017* |
2018* |
|
Løbende priser, mio. kr. |
|||||||||
Bruttoværditilvækst i alt ......... |
13.137 |
13.670 |
13.994 |
14.626 |
14.637 |
15.406 |
16.313 |
17.592 |
18.038 |
18.509 |
Fiskeri og fangst ................ |
1.571 |
1.886 |
2.101 |
2.448 |
2.266 |
2.765 |
2.865 |
3.355 |
3.589 |
3.448 |
Råstofudvinding ................ |
171 |
106 |
57 |
180 |
90 |
118 |
83 |
66 |
73 |
25 |
Industri ....................... |
642 |
612 |
765 |
784 |
764 |
696 |
683 |
834 |
542 |
857 |
Forsyning og renovation .......... |
381 |
385 |
455 |
518 |
509 |
533 |
553 |
590 |
602 |
526 |
Bygge- og anlægsvirksomhed ...... |
1.245 |
1.443 |
1.326 |
1.377 |
1.371 |
1.157 |
1.547 |
1.734 |
1.970 |
1.991 |
Handel ....................... |
1.172 |
979 |
969 |
908 |
1.149 |
1.373 |
1.634 |
1.670 |
1.698 |
1.733 |
Transport ..................... |
1.125 |
1.189 |
1.213 |
1.235 |
1.058 |
1.211 |
1.251 |
1.390 |
1.429 |
1.566 |
Hoteller og restauranter ........... |
285 |
304 |
257 |
262 |
236 |
259 |
312 |
330 |
358 |
372 |
Post, tele, IT, radio, TV mv. ....... |
603 |
637 |
649 |
647 |
645 |
657 |
683 |
772 |
718 |
688 |
Finansiering og forretningsservice ... |
1.872 |
1.934 |
1.897 |
1.921 |
2.069 |
2.137 |
2.078 |
2.142 |
2.147 |
2.227 |
Offentlige og personlige tjenester ... |
4.069 |
4.196 |
4.306 |
4.346 |
4.480 |
4.502 |
4.624 |
4.710 |
4.911 |
5.075 |
|
Kædede værdier (2010-priser), mio. kr. |
|||||||||
Bruttoværditilvækst i alt ......... |
13.384 |
13.670 |
13.620 |
13.795 |
13.616 |
14.266 |
14.002 |
14.707 |
14.791 |
15.272 |
Fiskeri og fangst ................ |
1.688 |
1.886 |
1.808 |
1.772 |
1.702 |
2.027 |
1.616 |
1.891 |
1.975 |
1.896 |
Råstofudvinding ................ |
181 |
106 |
48 |
161 |
86 |
111 |
81 |
65 |
85 |
18 |
Industri ....................... |
642 |
612 |
736 |
811 |
847 |
1.233 |
1.116 |
1.324 |
550 |
1.059 |
Forsyning og renovation .......... |
386 |
385 |
444 |
458 |
463 |
525 |
528 |
553 |
619 |
703 |
Bygge- og anlægsvirksomhed ...... |
1.258 |
1.443 |
1.395 |
1.400 |
1.375 |
1.124 |
1.447 |
1.552 |
1.801 |
1.886 |
Handel ....................... |
1.079 |
979 |
955 |
1.033 |
990 |
967 |
998 |
976 |
972 |
970 |
Transport ..................... |
1.121 |
1.189 |
1.276 |
1.298 |
1.062 |
1.166 |
1.144 |
1.191 |
1.166 |
1.292 |
Hoteller og restauranter ........... |
308 |
304 |
256 |
245 |
210 |
221 |
270 |
278 |
296 |
300 |
Post, tele, IT, radio, TV mv. ....... |
603 |
637 |
650 |
653 |
699 |
737 |
757 |
842 |
781 |
732 |
Finansiering og forretningsservice ... |
1.938 |
1.934 |
1.827 |
1.769 |
1.845 |
1.845 |
1.766 |
1.776 |
1.788 |
1.776 |
Offentlige og personlige tjenester ... |
4.165 |
4.196 |
4.226 |
4.184 |
4.325 |
4.275 |
4.306 |
4.282 |
4.397 |
4.410 |
|
Årlig real vækst i pct. |
|||||||||
Bruttoværditilvækst i alt ......... |
0,4 |
2,1 |
-0,4 |
1,3 |
-1,3 |
4,8 |
-1,9 |
5,0 |
0,6 |
3,3 |
Fiskeri og fangst ................ |
-11,2 |
11,7 |
-4,2 |
-2,0 |
-3,9 |
19,1 |
-20,3 |
17,0 |
4,4 |
-4,0 |
Råstofudvinding ................ |
56,1 |
-41,3 |
-55,1 |
237,5 |
-46,9 |
30,0 |
-27,7 |
-19,2 |
31,3 |
-78,9 |
Industri ....................... |
-31,6 |
-4,7 |
20,4 |
10,1 |
4,4 |
45,7 |
-9,5 |
18,7 |
-58,4 |
92,4 |
Forsyning og renovation .......... |
2,3 |
-0,2 |
15,4 |
3,2 |
1,0 |
13,5 |
0,6 |
4,7 |
11,8 |
13,6 |
Bygge- og anlægsvirksomhed ...... |
9,7 |
14,7 |
-3,3 |
0,3 |
-1,8 |
-18,2 |
28,8 |
7,2 |
16,1 |
4,7 |
Handel ....................... |
5,3 |
-9,3 |
-2,4 |
8,2 |
-4,1 |
-2,4 |
3,2 |
-2,2 |
-0,4 |
-0,2 |
Transport ..................... |
-9,8 |
6,1 |
7,3 |
1,7 |
-18,2 |
9,8 |
-1,8 |
4,0 |
-2,1 |
10,9 |
Hoteller og restauranter ........... |
10,8 |
-1,3 |
-15,7 |
-4,5 |
-14,2 |
5,2 |
22,0 |
3,0 |
6,5 |
1,5 |
Post, tele, IT, radio, TV mv. ....... |
11,3 |
5,6 |
2,1 |
0,4 |
7,1 |
5,4 |
2,7 |
11,2 |
-7,3 |
-6,3 |
Finansiering og forretningsservice ... |
6,1 |
-0,2 |
-5,5 |
-3,1 |
4,3 |
0,0 |
-4,3 |
0,6 |
0,6 |
-0,7 |
Offentlige og personlige tjenester ... |
5,7 |
0,7 |
0,7 |
-1,0 |
3,4 |
-1,2 |
0,7 |
-0,6 |
2,7 |
0,3 |
Bemærk: Oversigten blev rettet d. 15.11.2019
Kilde: http://bank.stat.gl/NRD0418 |
|
|
Bygge- og anlægsvirksomhed (branche 4143) står i 2018 for 11,3 pct. af den samlede produktionsværdi. I 2018 stiger branchens BVT med 1,1 pct. i løbende priser, svarende til 4,7 pct. i kædede værdier. I de endelige tal bestemmes branchens produktionsværdi fra anvendelsessiden, idet branchernes udgifter til forskellige former for bygge- og anlægsarbejder baseres på de kilder, der også benyttes til at opstille branchernes produktion og BVT. I foreløbige år benyttes indikatorer for udviklingen. Branchens input er i den sidste ende bestemt af de byggematerialer mv., der er til rådighed i de pågældende år. Disse værdier sammenholdes dog med de værdier for bygge- og anlægsvirksomheder, der kan findes i regnskabsstatistikkerne og med værdien af branchens aflønning af ansatte. Sådanne kontroller har givet anledning til en række tilpasninger via lagrene af byggematerialer.
Bygge- og anlægsproduktionen omfatter:
· Bygningsreparation og anlægsreparation, der svarer til branchernes udgifter til disse formål.
· Byggeri af boliger, der i de endelige år hovedsagelig er opstillet ud fra de offentlige tilskud til byggeriet og de i hvert år gældende regler for støtte til de forskellige boligformer. Gennem de seneste år må den støttede andel dog antages at være blevet mindre stabil. Samtidig mangles der datagrundlag til udarbejdelse af statistikken over boliger, hvad der medfører, at de skønnede værdier af boligbyggeriet her mere usikre end sædvanligt.
· Byggeri af erhvervsbygninger, der svarer til opførelsesudgifterne iflg. private og offentlige regnskaber.
· Anlæg, der er skønnet ud fra anlægsudgifterne iflg. private og offentlige regnskaber.
Regnskabernes byggeinvesteringer inkluderer udgifter i forbindelse med ejerskifte, som ikke er produktion i bygge- og anlægsvirksomhed. Disse udgifter fratrækkes ved fastsættelse af værdien af nybyggeriet.
Et specielt forhold påvirker tallene for 2007-09. I disse år investerede Tele Greenland bl.a. i et søkabel, der forbinder Grønland med Island og Canada. Dette kabel er klart en anlægsinvestering, der tilhører Grønland, selv om den også finder sted i internationalt farvand. Tidligere blev her fulgt en konvention i ESA95, der indebar, at bygge- og anlægsinvesteringer betragtedes som produktion i det land, hvor investeringen fandt sted. Udgiften til kablet kom derfor til at indgå i Grønlands bygge- og anlægs produktionsværdi. Efter retningslinjerne i SNA 2008 er kablet – lige som en række teleanlæg og vandkraftværker, der er opført af udenlandske virksomheder, ikke længere inkluderet i den grønlandske bygge- og anlægsaktivitet, men ført direkte fra import af bygge- og anlægstjenester til anlægsinvesteringer i Grønland.
BVT i Handel i løbende priser steg med 2,1 pct. i 2018, korrigeret for prisudviklingen gav det en realvækst på -0,2 pct. I 2016 var BVT i Handel 1.670 mio. kr. i løbende priser, af de 1.670 mio. kr. er 850 mio. kr. BVT i Engroshandel undtaget biler (branche 4600) og 708 mio. kr. BVT Detailhandel undtaget biler, undtaget biler (branche 4700). Produktionen i handelsbrancherne omfatter alene værdien af de tjenester, der udføres i forbindelse med handelsaktiviteten, herunder opdeling og ompakning af handlede varer. Derimod indgår værdien af indkøbte handelsvarer ikke i handelens produktionsværdi. Det medfører i praksis, at for handelsvarernes bidrag til produktionsværdien beregnes som handelsavancen, dvs. forskellen mellem omsætningen af handelsvarer minus værdien af det hertil svarende handelsvarekøb. Hertil kommer handelstjenester i form af provisioner i forbindelse med agentur- og auktionshandel o. lign. En konsekvens heraf er, at købet af handelsvarer heller ikke medregnes i handelens input.
BVT i Transpor var i 2018 1.566 mio. kr. i løbende priser og steg med 9,6 pct. i forhold til året før. Korrigeret for prisudviklingen var det en stigning i BVT på 10,9 pct. For de endelige år (2009-2016) kan man dele erhvervets BVT op på de detaljerede hovedbrancher. I 2016 var den samlede BVT i Transport på 1.390 mio. kr. i løbende priser og blandt de underliggende brancher er BVT størst i Lufttransport (branche 5100) 582 mio. kr. og Skibsfart (branche 5000) 397 mio. kr. I branchen Transport indgår også offentlige virksomheder som f.eks. kommunale busselskaber.
Finansiering og forretningsservice udgøres primært af Husleje og ejendomsformidling (branche 6800). I 2018 var BVT i denne kategori 2.227 mio. kr. I Husleje og ejendomsformidling indgår også offentlige boligselskaber samt en beregnet produktionsværdi for ejerboliger. Produktionsværdien for ejerboliger er beregnet udefra lejeindtægten for en tilsvarende lejebolig.
Offentlige og personlige tjenester er det største erhverv på Grønland med en produktion på 8.764 mio. kr. i 2018 og en BVT på 5.075 mio. kr. Produktionen i Offentlige og personlige tjenester udgøres primært af det offentliges (Selvstyret, kommunerne og staten) ikke-markedsmæssige produktion. Normen for nationalregnskabets markedsmæssige produktion er, at produktionsværdien er opgjort udefra salgsværdien, men da det offentliges ikke-markedsmæssige produktion som regel er gratis eller sælges til en lav pris er produktionsværdien for det offentliges ikke-markedsmæssige produktion opgjort udefra omkostningssiden. Omkostningerne er opdelt på fire forskellige komponenter; løn, forbrug i produktion (køb af varer og tjenesteydelser), forbrug af fast realkapital (afskrivninger) og andre produktionsskatter minus subsidier. Summen af disse fire omkostningskomponenter udgør således produktionsværdien for det offentliges ikke markedsmæssige produktion.
Lønningerne har i perioden 2009 til 2018 i gennemsnit pr. år steget med 2,5 pct. Året 2011 var særligt høj, idet lønningerne steg med 6,4 pct. De sidste par år er lønningerne steget med hhv. 1,6 pct. i 2017 og 4,7 pct. i 2018.
Oversigt 11. Aflønning af ansatte
|
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
2017* |
2018* |
Lønninger, mio. kr. ... |
8.104 |
8.395 |
8.934 |
8.931 |
8.818 |
8.743 |
9.130 |
9.549 |
9.699 |
10.402 |
Ændring i pct. ....... |
1,6 |
3,6 |
6,4 |
0,0 |
-1,3 |
-0,9 |
4,4 |
4,6 |
1,6 |
4,7 |
Kilde: http://bank.stat.gl/NRD0518 |
Den funktionelle indkomstfordeling belyser, hvordan Bruttofaktorindkomsten (BFI) fordeler sig på løn til ansatte og overskud til ejere af virksomheder. Det er til forskel fra den personlige indkomstfordeling, der belyser fordelingen af alle typer af indkomster, fordelt på personer/husholdninger. Aflønning af ansatte udgjorde 10.402 mio. kr. i 2018, svarende til 55,7 pct. af BFI - også betegnet lønkvoten.
En del af forklaringen på det høje niveau er, at sektoren offentlig forvaltning og service kræver megen arbejdskraft og er løntung. Det spiller en væsentlig større rolle end i mange andre lande, hvor private løser en lang række opgaver. Hertil kommer betydningen af det lille befolkningsgrundlag, der er spredt på et meget stort areal. Det medfører, at mange opgaver må løses uden mulighed for at høste stordriftsfordele i produktionen.
Lønkvoten var helt op på 63,3 pct. i 2011. Stigningen havde baggrund i en reallønsfremgang i denne periode. Siden 2012 er lønkvoten reduceret og har været faldende indtil 2017, for derefter at stige til 55,7 pct. i 2018.
Figur 11. Udvikling af lønkvoten